Mine opskrifter

Crocus headband


Jeg har brugt Blackhill Højlandsuld - du skal bruge meget lidt, så rester kan gå til formålet.
Du skal bruge en primærfarve og 2 øvrige farver. For at mønsteret kommer til sin ret, er det bedst, at en af farverne er mere lys/gennemtrængende end de andre.

Slå 30 masker op på pind 3,5 med primærfarven. Strik en pind ret. Herefter strikkes 4 pinde rib - 2 r, 2 vr. De yderste 2 retmasker i begge sider strikkes kun på retside pinde. På vrangside løftes de af. Dette giver den pæneste kant.
Efter 4 pinde rib strikkes 3 knaphuller jævnt fordelt og over 4 masker.
Strik yderligere 4 pinde rib (2 r, 2 vr) - fortsæt med kun at strikke de yderste 2 ret i hver side på retsidepindene. Strik 1 pind vr.
Skift nu farve til nr. 2. Strik 2 r, 2 vr. hele pinden hen. Skift til farve 3. Strik 2 r, 2 vr, hele pinden ud. Nu tager du primærfarven og strikker 2 r, 2 vr pinden hen - du når nu hen til farve 2, som du strikker tilbage med.

Du strikker altså 1 pind med hver farve og ret over vrang og vrang over ret. Fortsæt til arbejdet passer dit hovedomfang (ikke for løst, da garn gerne giver sig ved brug).
Bryd nu farve 2 og 3 og strik1 pind vrang med primærfarven. Strik herefter 9 pinde rib, 2 r, 2 vr. Strik igen kun de 2 yderste retmasker i hver side på retsiden. Luk af i rib. Hæft enderne og find nogle fede knapper at pifte op med :)
God fornøjelse.

Ingen kommentarer: