Og nu - tid til noget helt andet.....

fredag den 21. juni 2013

Hold nu op, hvor har vi haft meget om ørerne herhjemme i den seneste tid. Konfirmationen - tjek, praktik i psykiatrien - tjek, eksamen i hus - tjek - Sommerferie - tjek - Så NU er det tid til MIIIIIIG - og mit strikketøj :)

Vi ses på bloggen.


Billedet er lånt herfra

Ræverødt på små pinde

torsdag den 2. maj 2013

Om 1 uge - 1 uge, skal min ældste konfirmeres. Det er lidt vildt. Det bliver en rigtig dejlig dag, men det betyder også, at tiden er fyldt ud - lige til bristepunktet, så tid til sjov, kreative indslag og andre balladestreger er lidt i baggrunden. Dog, var vi et smut i IKEA hele familien - ja ja - nok for at hente forsyninger til den forestående konfirmation, men selvfølgelig også som familiehyggedag med besøg i restauranten (sjovt, så sulten man altid bliver, når man kommer dertil :) ). Ungerne havde fået at vide, at vi ikke skulle have det store - en konfirmation er ret så dyr...især, når mor er på SU - men da yngstepoden kom halsende med ræven og udbrød "Se moar - det er Rita" - ja, så kunne vi jo ikke ligge den tilbage. Navngivet allerede og nu en god ven af familien.

Den ræverøde farve går igen i det lækre uld/silke jeg har gang i for tiden. Et projekt, som ikke kun tager lidt længere tid end andet grundet konfirmation, men også fordi projektet strikkes på pind 2½ og 3 - så det tager tid. Tror dog den bliver skøn - fint mønster og lækker farve. Glæder mig til at kunne tage den på - engang i efteråret :) Mønsteret er fra et strikkehæfte fra Hendes Verden - elsker de gratis strikkehæfter - man kan være superheldig engang imellem.

Glædelig solskinsaften til jer.





Strik til mig selv

onsdag den 24. april 2013

Engang imellem skal man unde at stikke noget til sig selv. At give sig selv lov til at finde strikketøjet frem - selvom man skriver eksamen - det gjorde jeg. Begge dele er nu klaret - udfaldet af strikkeprojektet blev, som I kan se på billederne - eksamen må jeg vente lidt på. Jeg har strikket i Blackhill højlandsulden fra Garnudsalg.dk - lækker kvalitet og skønne farver.








Vinder af bloggens første give away

fredag den 19. april 2013

39 lod kom i puljen - Random.org har talt og bag det heldige lod nr. 32 gemmer sig ByKirsti (som selv har skudt en fin give away igang - så kig forbi :) ).
Kirsti har fået en mail om, at hun er den heldige vinder - så håber jeg bogen falder i smag.

God fredag til jer.

Lækkert strik

mandag den 15. april 2013

Dette skønne strik mødte jeg på min vej i morges. Sikke en skøn måde at byde foråret velkommen.



Søndag på sofaen

søndag den 14. april 2013

Hyggelig aften, med skønne venner fra studiet, har medført en smule ondt i håret i dag. Sofaen kalder - og strikketøjet. Jeg er gået igang med noget til mig selv. Hvad vil jeg ikke afsløre endnu, men glæder mig til at vise jer lidt mere. Næste uge står i eksamensskrivningens tegn - og lidt strik skal der også være plads til. God søndag.


Jeg har prøvet noget nyt

fredag den 12. april 2013

En kreaaften med skønne kvinder fik mig ud på ukendt grund i går. Perler i millionvis, farveorgie og mønstrede knapper, inspirerede til smykkefremstilling til den helt store guldmedalje. Her er et glimt af aftenens produkter - armbånd og halskæde, der passer til det meste.
Beklager billedekvaliteten - håber I kan få lidt ud af dem



Mit, dit og vores...

onsdag den 10. april 2013

Det med at være gift og bo sammen og skulle "blande" egne ting til vores - erhverve sig nye ting og fælles ting - og pludselig så er det hele VORES. Uadskilleligt. Sådan har vi det hjemme hos os. Eller - vi har jo hver vores interesser og hobby's - MINE ting er i reolerne over sofaen og i skabe og i reoler i baggangen og i.... Mandens er i garagen. En fordeling vi begge synes rigtig godt om...tror jeg nok :)




Noget der ligner noget.....

søndag den 7. april 2013

Det der hækleri har sat sig lidt i mig alligevel. Synes det er helt fantastisk, at man med den lille erfaring jeg har, rent faktisk kan hækle noget, som ligner noget. En god opskrift er heller ikke at kimse af. Her har jeg brugt en fra Lutter Idyl - mangler nu "kun" at dampe det, så det ikke bølger mere. Yngtepoden suser henover tæppet (som I kan se i en fart, hvor man ikke kan nå at fange hende) - så det er helt sikkert et hit. Jeg tør næsten ikke fortælle hende, at jeg egentlig har planlagt, at det skulle ligge under sofabordet.....

Bobler og brus

onsdag den 3. april 2013

Min kære far skal have et par ægte sømandssokker - eller det er i hvert fald sokker med sømandsbobler. Jeg har købt det som et strikkekit fra Mayflower i marineblå, da det lige passer til min far (I kan nok læse, at jeg er fars pige :) ). Sokkerne strikkes på pind 2 og 2 1/2, så det tager lidt tid, men fine bliver de.


En enkelt....

mandag den 1. april 2013

Og der er altså ikke tale om en lille en til påskefrokosten, men en enkel jakke til foråret. Opskriften er fra Pickles.no og garnet er fra sendingen jeg fik lige op til påsken. Hurtig, nem og sød lille jakke til tøsebarnet. Garnet er fantastisk-især efter det er skyllet op. Mums-elsker lammeuld, og det er da noget der passer til påske.





Ahaaaa - nu er femøren vidst faldet :)

søndag den 31. marts 2013

Lotte var så venlig at kommentere på mit indlæg tidligere i dag. Det gav mig blod på tanden - det skulle altså lykkes at lave en RUND pude - og nu tror jeg altså jeg har fanget teknikken :)



Må dog nok indrømme, at jeg vidst snart skal have gang i strikkepindene igen - at hækle er sjovt, men jeg er nok først og fremmest bidt af et par gale strikkepinde :)

Plads til forbedringer

Ja ja - der er plads til forbedringer, men det fjerner ikke det faktum, at jeg nu alligevel er lidt stolt af mit hækleprojekt nr. 2 (altså nok snarre 2 1/2, da det forpulede håndklæde jo fortsat ligger..... :) )
Opskriften fandt jeg hos lutter idyl - I kan se det her
Har hæklet fastmasker rundt i kanten - det virker ikke helt optimalt, da det ikke "runder" nok - Plejer man at sy sådan noget sammen?



Give away med strikkebog for alle

lørdag den 30. marts 2013

Er du vild med at strikke - om du lige har lært det eller er rutineret, så er "Når ret skal være ret" en bog som kan inspirere alle. Opskrifterne henvender sig til alle og kan dermed inspirere både de mere erfarne, men også nybegyndere.
Bogen indeholder gode råd om valg af garn, gode vaskeråd, strikke- og hækleskole og hele 31 opskrifter.

Hvis du har lyst til at deltage i min Give Away er reglerne som følger:

1 lod: Fast læser + kommentar til dette indlæg senest den 18. april 2013
3 lodder: Fast læser + kommentar + dele med link på egen blog

Jeg trækker en vinder af bogen den 19. april 2013 efter kl. 12.00.






Er ikke til at skyde igennem....

torsdag den 28. marts 2013

Tja - det fine gæstehåndklæde fra Søstrene Grene voldte lidt flere frustrationer end godt er. Kunne ikke helt få maskerne til at passe. Eller også var det nok snarre mig, som ikke helt kan hitte ud af, at læse en hækleopskrift....endnu :) Jeg fandt derfor et andet mønster. Et mønster på en hæklet dækkeserviet hos Yarnfreak. Den udførlige vejledning og fine billeder - samt lidt hjælp fra videoer på garnstudio.com, så er jeg helt stolt af resultatet. Jeg har bestemt ikke mistet gejsten og skal helt sikkert forsøge mig ud i noget mere hækleri :)
Den fine muslingeskal og sten har vi netop fundet på stranden. Det er fantastisk at være i sommerhus i påsken, når vejret byder på solskin. Dejligt. God påske til jer.




Jeg vil lære at hækle!

tirsdag den 26. marts 2013

Jeg har strikket så længe jeg kan huske. Min mormor var en tålmodig dame, som gav mig lov til at sidde og vikle garn om en strikkepind som 2-årig. Siden har det udviklet sig og i dag er jeg ikke bange for at begive mig ud i diverse strikkeopskrifter. Eller jo - de strikkeopskrifter, hvor der står, at man skal bruge en hæklenål.....
Jeg har aldrig lært at hækle. Flere af mine dygtige krea-veninder, har flere gange fortalt mig, at det "bare er at kaste sig ud i det" - "det er ikke så svært" - næææh - ikke hvis man kan - Og det vil jeg altså nu :)
En tur i Søstrene Grene kan inspirere alle kreative sjæle. Bomulsgarn har jeg hørt er godt at starte med - så så man mig stå der i 20 minutter - bare for at vælge farve + overveje, hvilke projekter jeg skulle prøve kræfter med - En DIY faldt i kurven "Anna & Claras hæklede gæstehåndklæde pynter på badeværelset"....... Viser jeg mit forsøg må I love ikke at grine :)
God påske til jer derude.

Mit Gollum-projekt er færdig

søndag den 24. marts 2013

Mit Gollumprojekt er færdigt. Jeg er ligeså vild med farven, som da den kom med posten - som da jeg så den på garnudsalg.dk. Jeg valgte at bruge det skønne garn til en top fra et tillæg til Hendes Verden (2010). Striber i ret og vrang, skilt af hulmønster - indtagninger i siderne gør, at den får en rigtig fin feminin pasform.

Jeg har brugt 1 ½ nøgle af det lækre Gollum - og yndlingsstrikkepindene fra knit pro i str. 3. Når først mønsteret har sat sig fast, så har man faktisk et fint "fjernsynsstrik". Nu er jeg klar til påskefrokosterne :)



Mmmmm - forsyninger

torsdag den 21. marts 2013

Jeg var en af de mange, der købte lidt lækkerier fra Garnudsalg.dk, da de i sidste weekend (var det ikke det?) havde 3 dage med supergode priser på blandt andet deres skønne Blackhill alpaca - og som altid, når jeg er på den side, så fristes jeg jo af mere, end det jeg liiiige kom efter. Her er "godterne" så er det bare at komme igang - når altså et af de andre er færdiggjort :)
Skønne farver og så lækkert er det nye garn.

Lidt flere nye strikkebøger

onsdag den 20. marts 2013

Med 4 tøsebørn, så skal der lidt ny inspiration til. Jeg synes især, det kan være svært, at finde ud af, hvad de store piger gerne vil have. Derfor købte jeg "Tøsestrik" af Anette Danielsen. Flere af modellerne har allerede faldet i tøsebørnenes smag, så mon ikke mor er nødt til at finde garn til et par af projekterne :)

"Sommerstrik" var også at finde - fine projekter til miiiiig  - så nu må vi se, hvad der kommer først :)

De sidste par timer har det sneet uafbrudt her - håber nu snart det forår får magten og vi får sol og varme. Hav alligevel en skøn dag derude - trods sne og kulde :)









Søndag er fridag

søndag den 17. marts 2013

En dejlig weekend lakker mod enden. Der er nået meget i weekenden - flytte for en veninde, fødselsdag hos husbondens storebror, rengøring og kaffeslabberas med de bedste venner og deres børn. Nu skal resten af weekenden vidst bruges i sofaen med strikketøjet - har placeret mig og jeg bliver ikke nem at få herfra....

Bloglovin

fredag den 15. marts 2013


Så skal vi på Bloglovin - håber du vil følge med der også :)

Jeg har givet mig selv en lille gave

torsdag den 14. marts 2013

Gik forbi vores lokale boghandel i går. Blikket faldt hurtigt på Helga Isagers "Strikketøj" - Gik hen og bladrede lidt i bogen. Uha - sikke en masse fine opskrifter. Kiggede lidt efter en pris og måtte så spære øjnene op, da jeg så, at der stod 54,50kr - Mig ind i butikken. Nu ligger den lækre strikkebog og kigger på mig - næsten beder mig om, at sætte en af modellerne på pinde. Har dog lovet mig selv, at jeg liiiige skal have mindst et af de igangværende projekter færdig, inden jeg begynder noget nyt. Glæder mig allerede.


 
 




Gollum - jeg er også helt solgt.

tirsdag den 12. marts 2013

Forår siger farver og skal der max farve og lækkert garn, så er kombinationen Blackhill Højlandsuld i farven Gollum.



Er inspireret - betaget - forelsket....

mandag den 11. marts 2013

Var et smut forbi Ulla og se hendes lækre strik. Ulla er en af de hurtigstrikkere, som inspirerer mig utrolig meget. Det sjove er, at Ulla og jeg aldrig har mødtes, men jeg kender lidt til historien, da Lone er min mands kusine, så hende ser jeg af og til.
Ulla har strikket det lækreste skønne strik  Eris - et mønster jeg bare måtte se nærmere på. På Ravelry fandt jeg så flere af Lisa Mutch - og jeg er "blown away" - Hold nu op en masse lækkerier. Den ene opskrift efter den anden inspirerer og kalder på at komme på pindene herhjemme (selvom der allerede er gang i 3-4 andre ting) - Tag et kig på de designs hun har - de er intet mindre end skønne alle sammen.

Konkurrerende elementer....

søndag den 10. marts 2013

Behøver vidst ikke yderligere beskrivelse af konkurrencen :)

Crocus headband

lørdag den 9. marts 2013

Her er hvad jeg har puslet med i dag.

 

Skulle du have lyst til at lave et til dig selv, så ligger jeg opskriften til fri benyttelse, når jeg lige har fået den skrevet ren.

Crocus

Inspireret af min fine garnblomst, jeg modtog i går, er jeg gået igang med at udvikle et nyt mønster - ja altså - inspireret af garnblomsten OG udsigten til, at det bliver koldere de næste dage. Jeg ved allerede at det skal hedde "Crocus" - Fordi farverne minder mig om de skønneste forårsblomster og at varmen er på vej.

God lørdag derude.